På bestyrelsesmødet i DBHU (Dansk Bordhockey Union) tirsdag den 11. august 2009 skal bestyrelsen bl.a. debatere en mulig vedtagelse af en mindre ændring af DBHU Ranglisten.
På nuværende tidspunkt tæller de 5 bedste turneringer indenfor de seneste 12 måneder til DBHU Ranglisten.
Det nye forslag tager udgangspunkt i at dette tal skal beskæres til de 4 bedste turneringer indenfor de seneste 12 måneder.
På denne måde bliver spillere der har spillet 4 gode turneringer ikke straffet ved at deres 5. turnering ikke har indbragt så mange points.
Desuden indeholder forslaget en mindre ændring af den faktor man dividerer det samlede antal points i de seneste 12 måneders DBHU Grand Prix´er med.
De nuværende divisionsfaktorer er disse: 5,0 ved 5 turneringer 4,1 ved 4 turneringer 3,2 ved 3 turneringer 2,3 ved 2 turneringer 1,3 ved 1 turnering
Divisionsfaktorerne i det nye forslag er disse: 4,00 ved 4 turneringer 3,10 ved 3 turneringer 2,20 ved 2 turneringer 1,25 ved 1 turnering
En ændring vil ikke umiddelbart få indflydelse på de øverst placerede spilleres indbyrdes placeringer på DBHU Ranglisten pr. 1. september 2009, hvilket også ses nedenfor:
1) 200,00: Bjarne Axelsen 2) 180,00: Anette Engel 3) 170,00: Nico Lyksholm 4) 165,00: Nicolai Dahl Jeppesen 5) 140,00: Michael Toft Nielsen 6) 139,75: Anders Dodensig 7) 135,91: Mathias Langbak 8) 132,50: Berthram Jellesen 9) 112,00: Peter Madsen 10) 95,00: Lasse Penning
Forslaget vil blive diskuteret på bestyrelsesmødet i DBHU den 11. august 2009.